Termografering

Termografering er en metode, som kan anvendes til at påpege termiske afvigelser i bygningens klimaskærm uden destruktive indgreb i konstruktionen. Termografering er således blevet et vigtigt redskab til at reducere bygningers energiforbrug og opnå fornuftige indeklimaforhold.

Indtil for få år siden var termografiudstyr meget kostbart at anskaffe og det var derfor primært de store firmaer som anvendte termografering. I dag er fokus på energi og indeklima imidlertid vokset samtidig med at priserne på termografiudstyr er faldet. Man kan erhverve sig et ganske udmærket termografikamera der kan sættes på en smartphone. Dette har medført, at der er kommet mange flere aktører i spil, hvoraf flere ikke har den nødvendige uddannelse og viden om termografering.

Termografering er en svær størrelse og der er stor risiko for at man kan mistolke de termografiske billeder og hurtigt komme frem til forkerte konklusioner.  Derfor er det vigtigt, at man allierer sig med en termografør, som ikke kun ved, hvordan man skal håndtere sådan et kamera, men også, hvordan man skal tolke billederne. Dertil kommer så, at bygningstermografering, (man bruger også termografi i en lang række andre brancher) kræver et enormt stort indblik i bygningskonstruktionerne – både for nye, men også den ældre bygningsmasse.

Søgning efter utætheder 

Utætheder i vores huse kan være et langt større problem end kuldebroer. Det er også utæthederne som primært giver problemer med træk.

Når man bruger termografering til at søge efter utætheder, bør det ske sammen en decideret blower-door undersøgelse. Ved en blower-door undersøgelse, sætter man undertryk på huset eller rummet som undersøges. Derved får man ”fremprovokeret” en utæthed, ved at suge den kolde udeluft ind, som det ville gøre ved blæsevejr. 

Jeg tilbyder desværre ikke blower-door undersøgelser, men jeg henvise til mine samarbejdspartnere, (link til disse).