Prolog
I mit daglige virke som syn og skønsmand oplever jeg ofte dårligt organiseret syn og skønsforretninger. Det er dyrt og omstændeligt at føre syn og skøn, og den slags sager er notorisk kendt for at være meget dyre og for at tage meget lang tid. Som part i en syn og skønssag og ikke mindst som rekvirent (dig der laver klagen) af et syn og skøn har du/I et stort ansvar for at jeres syn og skøn går godt, samt at det bliver så billigt som muligt, uden at gå på kompromis med den gode undersøgelse og besvarelse. Jeg håber at dette faglige notat kan bruges, til at give afklaring og oplysning, for derigennem at stille dig og dine klienter bedre i en syn og skønssag. Måtte du have yderligere spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte mig.
Stil krav til din skønsmands kompetencer – og vær kritisk når du får udpeget en skønsmand
At være syn og skønsmand er ikke en certificering eller beskikkelse. Meningen med en syn og skønsmand er at få en af de dygtigste fagpersoner i branchen til at vurdere en konkret sag og en bestemt faglig problemstilling. Derfor er det vigtigt, at I stiller konkrete krav til skønsmandens kompetencer og erfaring, herunder uddannelse. Det nytter ganske enkelt ikke noget, at man eksempelvis skal bruge en skønsmand som er ekspert indenfor tagkonstruktioner på enfamilieshuse, og at der så bliver udpeget en skønsmand som er ekspert indenfor slagteri- og produktionsvirksomheder. Eller omvendt… Danske malermestre har eksempelvis netop udsendt en artikel, hvori de beskriver at skønsmænd der skal bedømme malerarbejder/-mangler sjældent er (videre)uddannede malere, men måske ”blot” er mureruddannet. Og det er da rigtigt nok noget useriøst. Når man modtager udmeldingen fra eksempelvis Voldgiftnævnet samt skønsmandens CV, så er det helt okay at stille opklarende spørgsmål til det organ som har stået for udmeldelsen, samt til skønsmanden selv, hvis man ikke kan se i skønsmandens CV at denne skulle have den nødvendige kompetence og/eller erfaring.
Det nytter ganske enkelt ikke noget, at man eksempelvis skal bruge en skønsmand som er ekspert indenfor tagkonstruktioner på et enfamilieshus, og at der så bliver en udpeget en skønsmand som er ekspert indenfor slagteri- og produktionsvirksomheder. Eller omvendt…
Allround skønsmænd
Der findes dog skønsmænd indenfor b
Sådan undgår du et unødigt dyrt skønstema
Ha’ 100 % styr på skønstemaet før det sendes ud til skønsmanden Skønstemaet og de gode relevante spørgsmål er alfa og omega ved en skønsforretning. Skønsmanden svarer kun på det han/hun bliver spurgt om. Så vær skarp i dine spørgsmål. Jeg oplever ofte som skønsmand, at det halter med spørgsmålene. Og det er på trods af at der findes en god og velkendt tredeling af spørgsmålene: 1) Hvad er der galt, 2) hvad skal der til for at det bliver i orden, og 3) hvad koster det? Det er ofte meget tydeligt, når spørgsmålene er udarbejdet af lægfolk, (herunder advokater der ikke normalt arbejder med byggesager) der ingen erfaring har med, hvordan man håndterer et syn og skøn og hvordan man stiller spørgsmål til skønsmanden. Da får man ofte spurgt skønsmanden i øst og vest, om alt muligt er lavet korrekt eller ej, og så glemmer man måske i sin iver at få spurgt om udbedringen (spm. 2) og vigtigst af alt, hvad udgifterne vil være(spm. 3).
Skønstemaet og de gode relevante spørgsmål er som bekendt alfa og omega ved en skønsforretning. Skønsmanden svarer som bekendt kun på det han/hun bliver spurgt om.
Spørgsmål over flere fag = dyrt og risikofyldt
Det er fristende at stille en lang række mangeartede spørgsmål, når nu man alligevel skal have syn og skøn. Og derfor ser man ofte skønstemaer der har spørgsmål med indenfor flere forskellige fag, eksempelvis både tømrer, vvs og el, samt anlægsarbejder. Resultatet bliver at der reelt skal udpeges flere skønsmænd, eller også må man antage, at den udpegede hovedskønsmand, selv tager sekundære skønsmænd med, som kan hjælpe ham/hende med at svare på de enkelte spørgsmål uden for den primære skønsmands uddannelse og erfaring. Og jo flere skønsmænd der skal på, jo dyrere bliver det. Er sidstnævnte tilfældet med flere skønsmænd, skal man have spurgt skønsmanden ind til dette, og desuden have styr på habiliteten på disse sekundære skønsmænd/fagpersoner. Voldgiftssekretariatet eller lignende vil ofte udpege flere syn og skønsmænd med det samme. Og det bliver så typisk “dobbelt” så dyrt med to skønsmænd.
Pas på med FOR mange spørgsmål
Syn og skøn er ofte sager, der er gået i hårdknude, og man slås måske om mange problematikker. Det er derfor fristende bare at lade skønsmanden kigge på alle de mangler man kan komme på, stort som småt! Pas derfor på med at stille FOR mange spørgsmål, for det koster jo altså pr. spørgsmål, kan man sige! Så undlad at konvertere mangellisten fra afleveringsforretning til et skønstema, med 372 spørgsmål, om alt fra sætningsskader på huset, til om toiletsædet på gæstebadeværelset sidder løst, (og ja, dét spørgsmål ER forekommet).
Spørgeteknik
Spørgsmålene bør som udgangspunkt følge denne grundlæggende og velkendte “spørgeteknik” – uden nødvendigvis at følge nedenstående tekst slavisk:
- Skønsmanden bedes undersøge X og vurdere hvorvidt X er udført håndværksmæssigt/fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med projektet/beskrivelsen/kontrakten fremlagt som bilag …
- Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes skønsmanden:
- redegøre for skaden/manglen og hvad årsagen hertil er
- herunder om manglen skyldes udførelsesfejl/projekteringsfejl eller andre fejl (eller en kombination af flere)
- hvad der skal til for at udbedre forholdet håndværksmæssigt korrekt, og
- hvilke omkostninger der er forbundet med udbedringen, herunder evt. følgeudgifter til rådgivning, tilsyn, genhusning, stillads, afdækning mv
Brugen af de forskellige spørgemetoder afhænger af, hvilken side af bordet du er på Er du på den side af bordet, hvor du kan blive ramt af et erstatningskrav, har spørgsmålene typisk en lidt anden “indgangsvinkel”. Her vil man typisk også lægge mere vægt på om ansvaret ligger hos en anden part, så ansvaret kan trækkes helt eller delvist væk fra en selv. 3) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes skønsmanden:
- redegøre for om en udbedring er nødvendig, og i givet fald hvorledes udbedringen kan udføres med et minimum af omkostninger
- oplyse om en udbedring vil medføre en decideret forbedring, (en bedre løsning end før)
- om udbedringen vil medføre en værdiforøgelse, (eksempelvis et helt nyt gulv)
Forkert lavet, men måske ikke et problem
Entreprenørens negligering af problemet Er man igen på den side af bordet, hvor man kan blive pålagt et ansvar, (typisk den udførende eller som rådgiver) vil man typisk gerne spørge ind til, om fejlen reelt betyder noget. Her kan man med sit spørgsmål spørge skønsmanden ind til risikoen for fejl eller svigt, for på den måde at tydeliggøre at fejlen muligvis er sket, men at det kun har ringe eller ingen betydning for brugen af X. Bygherres krav om håndværksmæssigt arbejde Er man på den forurettedes side, (her typisk bygherre) er der hermed også risiko for, at en lidt ”entreprenørvenlig” skønsmand kunne finde på at negligere en byggeteknisk fejl, som ikke nødvendigvis følger det almene tekniske fælleseje. Her er det selvsagt vigtigt at spørge ind til dette specifikt. Et eksempel på dette kunne være: 1) Skønsmandens bedes redegøre for, om hvorvidt forholdet med Y lever op til gældende anvisninger, vejledninger og normer, herunder specifikt montagevejledning (bilag B) og SBi anvisninger XXX afsnit 2.3.4. med angivelse af …
Det handler ikke om manipulation. Man kan og må ikke manipulere en skønsmand – en dygtig og erfaren skønsmand opfanger med det samme den slags tilbøjeligheder, og det kan give et betydeligt bagslag.
Brug byggeteknisk rådgiver til spørgsmålene
I forbindelse med udarbejdelsen af spørgsmålene til skønstemaet kan det være en rigtig god idé at bruge en byggeteknisk rådgiver. Sammen skal I finde ud af, hvad det reelt er som I gerne vil have svar på, (herunder hvilket svar I gerne vil have). For på den måde kan man ændre og ”dreje” sine spørgsmål, så man 1) er sikker på at skønsmanden både får undersøgt den aktuelle genstand korrekt, og 2) får svaret i den retning man gerne vil have ham til. Det handler ikke om manipulation. Man kan og må ikke manipulere en skønsmand – en dygtig og erfaren skønsmand opfanger med det samme den slags tilbøjeligheder, og det kan give et betydeligt bagslag. Det handler blot om at forklare og belyse ens klagepunkter så klart og tydeligt som muligt overfor skønsmanden. Og vær meget gerne åben og ærlig. Der er eksempelvis måske ikke en egentlig skade, (endnu) men man vil gerne have skønsmanden til at give en ret i, at arbejdet ikke er udført iht. det almene tekniske fælleseje, man vil gerne have skønsmanden til at snakke om nedsat levetid, eller beskrive at man frygter en fremtidig kritisk bemærkning i en tilstandsrapport, så spørg skønsmanden direkte ind til disse emner. Det lyder banalt, men skønsmænd er også bare mennesker, og de forstår godt hvorfor man stiller spørgsmålene, og det er deres pligt som skønsmænd at svare uvildigt på dem. Link til artiklen: “Har man ikke krav på fagligt korrekt udført arbejde” Det almene tekniske fælleseje Som udførende håndværker, rådgiver og ikke mindst som skønsmand skal man holde sig til det almene tekniske fælleseje, hvilket også kan beskrives som sædvanlig god praksis på udførelsestidspunktet, hvilket er hvad man må forvente er almindelig god standard, eller håndværksmæssig korrekt udførelse. Dette beskrives også i vejledningen for syn og skønsmænd: ”Syn og skøn i praksis” fra Ingeniørforeningen Danmark” og i pjecerne fra Voldgiftsnævnet for Byggeri- og anlægsvirksomhed.
Send aldrig skønsmanden flere/forskellige udgaver af et skønstema!
Jeg har oplevet et par gange at få tilsendt flere forskellige udgaver at et skønstema, og jeg har sågar også prøvet at få svaret på det forkerte skønstema(!) Det bliver man bestemt ikke populær af. Men i det aktuelle tilfælde havde jeg fået tilsendt to forskellige skønstemaer, uden de store forskelle, andet end i noget ordlyd af spørgsmålene, som advokaterne var blevet enige om. Det er fair nok, at der kan opstå behov for flere spørgsmål eller ændringer af spørgsmålene, men vær da ekstremt påpasselig med at sende det rigtige skønstema med en meget tydelig versionsangivelse.
Destruktive indgreb er gode, men risikofyldte og dyre
Mistanke om skjulte mangler skal frem i lyset i forbindelse med syn og skøn. Skønsmænd er næsten supermænd, men røntgensyn har de ikke, og man er derfor nødt til at åbne konstruktionen en gang i mellem. Destruktive indgreb er dobbelt-dyre. 1) Der skal bruges tid og penge på at åbne, derefter skal der lukkes igen, (foruden en eventuelt senere reel udbedring). Så pas derfor på med spørgsmål der kræver at skønsmanden skal flå hele huset fra hinanden. For at spare den dyre skønsmands tid, kan det være en god idé selv at stille håndværkere til rådighed. Dette kan med fordel være den ene parts egne håndværkere, eller lignende. Men det skal altid være efter aftale med skønsmanden.
Undlad at åbne FØR skønsmanden kommer!
Der må aldrig åbnes op i konstruktionen FØR skønsmanden ankommer. Skønsmanden bestemmer, hvor meget der skal åbnes og ikke mindst, hvor der skal åbnes. Kom jeg som skønsmand ud for at kigge ind i en skjult konstruktion, og der allerede var åbnet, ville jeg blive meget mistænkelig og insistere på at få åbnet andre/flere steder.
Bilag
Navngiv bilagene så de er nemme og hurtige at identificere På samme måde som skønsteamet skal være helt færdigt ved fremsendelse til skønsmanden, skal der også være styr på bilagene. I stedet for at kun at navngive bilagene “Bilag 1” så skriv meget gerne med i den digitale fil, hvad bilaget reelt er, eksempelvis “Bilag 1 – Entreprisekontrakt”. 
Læs evt. mere her om den manglende og den forkerte måde at bilagere på: · Hvorfor kan advokater ikke finde ud af at bilagere, Christina Neugebauer, LinkedIn. https://www.linkedin.com/pulse/hvorfor-kan-advokater-ikke-finde-ud-af-bilagere-christina-neugebauer/ · Vejledning til brug af minretssag.dk, afsnit 30.7, https://www.domstol.dk/media/2027/vejledning-minretssagdk-v3-2018-01-09_298sider.pdf
Send kun relevante bilag
Det er normalt at der ofte er store mængder bilag med i en stævning. Men er det nødvendigt at sende det hele til skønsmanden? Ofte skal man som skønsmand forholde til en bunke bilag, og ofte er kun 10 % af dem relevante for de faglige spørgsmål. Skal en skønsmand derfor blot vurdere et udført arbejde på at hus, behøver han ikke at se købsaftaler, BBR-ejermeddelelser, og 400 sider af de sidste 3 års korrespondance med imellem de stridende parter. Mange advokater henviser blot til minretssag.dk til byretssagerne. Men her ligger netop ALLE bilagene i én stor rodebunke. Og hvis skønsmanden selv skal løbe det hele igennem for at finde de relevante bilag, så kan dette nemt koste en halv arbejdsdag for skønsmanden.
Send gerne en bilagsliste/-oversigt
I tillæg til ovenstående, så send meget gerne en klar og tydelig bilagsliste. Denne kan bruges effektivt senere, i forbindelse med overdragelse af bilag til skønsmanden kan man med fordel markerer de bilag som man vil have skønsmanden til at kigge på. Fremhæv derfor gerne hvilke bilag der er direkte relevante for skønsmanden og det aktuelle skønstema. Dette gælder ikke mindst, hvis skønsmanden selv skal hente bilagene i på minretssag.dk
Et sidste godt råd
Tag din byggetekniske rådgiver med på skønsforretningen Til selve gennemgangen med skønsmanden på skønsforretningen, kan det være en rigtig rigtig god idé at have en byggeteknisk rådgiver med. Det er nemlig ikke meningen, at skønsmanden skal undersøge huset minutiøst ved hans besigtigelse. Man viser skønsmanden dét man gerne vil klage over, og her kan det netop være en god idé at have taget egen byggeteknisk rådgiver med, så han/hun kan vise og forklare skønsmanden, hvad man mener der er galt. En skønsmand kommer typisk alene, og derfor kan det ofte være en god hjælp for skønsmanden i undersøgelserne, at der er en ”medhjælper” der kan træde til og hjælpe med alt fra at holde en stige, til at skære huller, og være et par ekstra øjne. Er der ikke, eller har der ikke været tilknyttet en rådgiver til byggesagen, bistår jeg gerne med dette, hvilket du kan læse nærmere om her på min hjemmeside: https://mkmbyg.dk/ydelser/syn-og-skoen/
(Andre) Gode kilder til at blive klogere på syn og skøn
Jeg kan henvise til de gode vejledninger til syn og skøn der findes både hos de danske domstole, men også og ikke mindst til vejledningerne fra Voldgift. Derudover kan jeg varmt anbefale: · Erik Hørlyck, ‘Syn og skøn’ · Frederik Bues ‘Syn og skøn i praksis’ 
Mine andre artikler
Dertil kan du læse min artikel om næsten samme emne her på LinkedIn.
